Ikke et HVORFOR jeg blev lukket ned, men et HVORFOR jeg laver det jeg gør, og HVORFOR jeg er så påvirket af ikke at gøre det i øjeblikket.

I dag er jeg for 2. dag i træk vågnet med en voldsom hovedpine.

I går gjorde jeg ikke rigtig noget ved det, spiste en masse chokolade og prøvede at "dulme" den væk.

I de sidste uger har jeg kørt lidt selvsabotage ved at spise for meget sukker, for at dulme mine følelser om det uvisse, og alt det, der var sket i ugen op til at Corona virus vendte op og ned på det hele. 
​I starten syntes jeg, at jeg havde fortjent at forkæle mig selv, men efterhånden som tiden er gået, kræver det mere og mere chokolade at holde følelserne ned, så jeg har simpelthen sukkertømmermænd !!!

Sukker og for meget stress i nervesystemet er en rigtig dårlig kombination, når man som jeg er ekstremt sensitiv. Men for at kunne ændre på noget, må man jo erkende problemet.

I dag satte jeg mig i haven og tog lidt af min egen "medicin", lavede lidt småøvelser for nakke, kæbe og skuldre. 

Ret hurtigt kunne jeg mærke, at der sad en masse følelser i klemme her. Kæberne bidt sammen af spekulationer og skuldrene trukket godt op om ørerne. Men stadig havde jeg ikke lyst til at blive i følelserne for at få dem forløst, så det blev i stedet til en gåtur.

Noget at det der holde mig oppe, er mine daglige gåture med Dina.
Næsten hver dag møder jeg et menneske, der enten har gået eller går til Yoga hos mig.
Jeg bliver SÅ glad hver gang, jeg lige kan tjekke ind og høre hvordan livet arter sig og hvad der rører sig. 

I dag mødte jeg et par på min gåtur i skoven. Vi talte om, at det er fint med online Yoga, men at det kræver selv disciplin og at der er noget specielt ved den energi der opstår, ved at være samlet på hver sin måtte i yogastudiet.

Efterfølgende blev jeg opmærksom på, at det jeg forsøger at dulme i sukker er, at jeg ikke får den lille "bid" af hver enkelt menneske, der kommer til yoga, ligesom jeg heller ikke giver den lille "bid" videre til andre, som jeg giver hver gang jeg underviser i yogastudiet.

Mange af mine kunder har gået til Yoga flere år hos mig, vi kender hinanden.
​Der bliver delt stor og småt, der bliver grint og der bliver også grædt.
Jeg kender til manges sorger og glæder, nogen mister deres elskede, andre er syge, nogen bliver skilt og andre er nyforelskede eller følger hjertets kald og åbner egen virksomhed. 

Hvert yoga hold er unik, og hvert menneske der kommer er unik.

Kroppen er vores tempel, og eftersom det er den eneste krop vi har, kan vi ligeså godt passe  bedst muligt på den.

​Så for at komme tilbage på det gode selvkærlige spor, gik jeg direkte hjem og fik lavet mig en super lækker og sund juice, og boller af pulpen.
​
Ahhh, det føltes rigtig rart, skuden vendt,.... og der skal stadig være plads til hygge med lade og kaffe.

Nogle kigger på den gyldne mælkebøtte og ser utrolige helbredende egenskaber til afgiftning af kroppen, andre fjerner den som ukrudt og afskyr de hvide mælkebøttefrø, der næsten ligner stjerner.

Nogle ser kroppen som adskilt fra hjernen og ser kun optaget af hjernen eller sindet. Nogle ser kroppens udseende og interesserer sig ikke for noget dybere end det. ​
Nogle ser musklerne som kilde til styrke.
​
Ligesom vi i Yoga vækker og stimulerer kroppens energicentre, (chakras) og meridianbanerne, styrker, strækker og masserer vi også kroppens muskler.
Musklerne i kroppen forbinder sig med hjernen og med nervebaner, der har en direkte virkning på vores følelser. 

Hvis jeg skal nævne noget der er godt ved Corona krisen er, at jeg har tid til at nørde i vores fantastiske krop. 

Kroppen er så vildt intelligent, og kan bruges som pejling på, hvordan vi har det, hvordan vi behandler os selv (lader andre behandle os!) og hvor vi ikke har ladet følelser passere hele "fordøjelsesprocessen".
Ligesom maden skal igennem vores fordøjelsessystem skal også følelser have lov at passere igennem systemet, ellers ophobes de og sidder fast i kroppen som smerte og blokeret energi.

Selvom jeg i skrivende stund pønser på at lave online Yoga forløb, i moduler med fokus på at forløse kroppen dybere for de spændinger, den bærer rundt på, kan jeg ikke forestille mig et liv, uden de fysiske møder i yogarummet, hvor jeg både får og giver en lille "bid".

Den der helt specielle stemning, der er i rummet, når jeg samler hænderne foran brystet i et Namaste, sammen med de skønne mennesker, der kommer hos Yoga og Balance.

I mellemtiden frem til vi ses. Pas godt på dig selv og dine kære.

​Namaste

​Dortea